Forebyggelse – eller prisen på en blodprop

I mandags stod jeg, sammen med HR-konsulent Mette Hoeck Klausen fra Wavin A/S, for en workshop på Arbejdsmiljøkonferencen 2011 om forebyggelse af nedslidning for skifteholds-arbejdere. Wavin har nemlig i 2010 fået bevilliget 4.2 mill. kr. til at udvikle og gennemføre et 3-årigt projekt der skal mindske nedslidningsrisici for særligt natarbejdere i rørproduktionen.

I projektets første leveår har vi sat ind med individuelle tiltag omkring kost, motion og søvn, fordi medarbejderne på kick-off-møder gav udtryk for, at være belastet på særligt disse områder som følge af natarbejdet. Samtidig er skiftstrukturen, på baggrund af anbefalinger om helbred og antal arbejdsnætter i træk, ændret fra 7 nattevagter i træk til max 4.

Næste skridt er målrettede tiltag omkring trivsel og arbejdsglæde.

Allerede nu kan vi så småt spore positive forandringer som følge af projektet. Flere medarbejdere havde forhøjet blodtryk og for højt kolesteroltal, mange sov for dårligt og for lidt, flere var overvægtige, røg (for meget) og for en del kneb det med at få dyrket motion og eller spist nok til også at have energi til at arbejde om natten.

Vi har selvfølgelig slet ikke fået has på de negative følger af natarbejde. Men vi har taget nogle skridt, der måske kan minimere riskoen – især hvis de nye vaner bliver til rutiner og hvis det lykkedes at holde fast og forankre de små forandringer. Og som bekendt er alle forandringsprocesser tre skridt frem – og to tilbage… 

Vi ved efterhånden godt, hvad der fører til stress og dårligt helbred. Og vi skal arbejde langt mere målrettet og intensivt med at finde og forøge de positive og sundhedsfremmende faktorer i arbejdet. Sådan sagde NFA’s seniorforsker Vilhelm Borg i 2007.  

Og vi ved også, at godt arbejdsmiljø betaler sig for virksomheden og forbedrer både produktivitet og bundlinje. 

Men det forudsætter en omfattende og langvarig indsats på virksomheden.

Så det rejser flere spørgsmål: Skal forebyggelse være en massiv og integreret del af virksomhedens virke? Hvem skal betale? Og kan det overhovedet betale sig med så massiv en indsats som fx. den, der ligger i projektet? 

Lad os antage, at en sådan indsats medfører at medarbejderne bliver mere friske, laver færre fejl og generelt er med til at både produktivitet og kvalitet fortsat er høj. Det vil nok de fleste virksomheder være glade for. 

Lad os så samtidig antage, at indsatsen er med til at forhindre et par blodpropper, et par hjerte-kar-sygdomme, rygerlunger, et par skilsmisser og samtidig giver lidt mere overskud til koner og børn (for det er med en enkelt undtagelse mænd, der er tale om).

Så må den samfundsmæssige besparelse alt andet lige antages at være temmelig stor. Hvad koster en blodprop?! Mit bud er, at en så massiv forebyggelsesindsats kan betale sig – og mere til.