Vedkommende Lederskab

Hvor der er lederskab, er der en relation. Uden relation – intet lederskab. 

At kunne skabe, udvikle, pleje og begå sig vedkommende i relationer er derfor afgørende for enhver leders succes. 

Og det er lige så afgørende, at man gennem sit lederskab bidrager til at medarbejderne i virksomheden sammen kan skabe de bedste resultater.

Lederskab rummer essensen af en hvilken som helst virksomhed. Det handler om visioner og strategier til at skabe det, vi ønsker. Det handler om virksomhedens berettigelse, fremdrift og potentiale – om alt det, vi gerne vil opnå.

Vi kan have nok så mange visioner, nok så mange strategier og nok så store intentioner om fremdrift. Men hvis ikke vi formår at inspirere, motivere, forbinde os, etablere følgeskab, anerkende hinanden og udfolde potentialet i konflikter og frustrationer, så forløses potentialet ikke. 

Vedkommende Lederskab handler om at mestre relationer. Og det handler om at skabe og udvikle de rette forudsætninger for at alle i virksomheden bidrager bedst muligt til at skabe resultater.

Det kan nemlig betale sig at gøre en indsats. Mandag Morgen præsenterede i 2010 en undersøgelse, der viser at godt arbejdsmiljø og høj trivsel øger produktiviteten og forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne.

Jeg har 15 års erfaring i at arbejde med dynamik i relationer. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at høre mere.